|
Teknologi
|
eXperIT Ved Rævebakken 4, 2670 Greve Tlf: 20 75 01 81 / 43 69 16 16 E-mail: omjc@experit.dk
|
|
|
|
|
IT betyder Informations-Teknologi
For dig som anvender af IT er det vigtigste selvfølgelig at den rigtige
information er tilstede på det rigtige tidspunkt, men for at dette kan
lade sig gøre, skal teknologien også være på plads.
eXperIT er ikke teknologifikserede - ej heller er vi fikserede på at
bestemte metoder eller procedurer altid skal overholdes for hver en pris.
Vores mangeårige erfaring med IT har dog rustet os godt, så vi er i
stand til at binde forretningsmæssige krav sammen med de teknologiske
muligheder. Dette er kun muligt fordi vi arbejder med - og forstår - teknologien.
Nedenfor er nævnt nogle af de teknologiområder hvor vi specielt har fokus. Hvis du vil vide mere kan du følge de links der er i undermenuen.
Metoder eXperIT er ikke metodespecialister. Med andre ord anvender
vi ikke bestemte metoder for metodernes skyld. Derimod er vi pragmatiske.
I en erkendelse af at ikke to virksomheder er ens forsøger vi ikke at presse
teoretiske paradigmer ned over hovedet på en given forretningsproces. Vi har
dog både teoretisk og praktisk erfaring med flere forskellige metodeværktøjer,
der gør os i stand til at tage den korteste vej fra punkt A til punkt B.
Internet Nettet er kommet for at blive. På trods af adskillige
spådomme om både det ene og det andet kan vi se at flere og flere mennesker
tager internettet for givet. E-handel, både i form af Business-To-Business (B2B)
og Business-To-Consumer (B2C) vinder frem overalt. Nye områder etableres hele
tiden. Et godt eksempel er stillingsmarkedet, hvor aviserne efterhånden har
mistet en stor markedsandel til diverse job-portaler m.v..
Databaser Ustruktureret information kan i værste fald være mindre
værd end ingen information. Se blot internettet, hvor det kan være svært at
finde den information man søger. For at strukturere information kræves kendskab
til databaser. Et utal af leverandører er kommet med deres egen
database-løsning, og det kan være svært for en ikke-kyndig at gennemskue
hvad der er hvad. I eXperIT har vi praktisk kendskab til de fleste almindeligt
forekommende databaser, og er derfor i stand til at skære igennem dette
teknologiske babelstårn.
Udviklingsværktøjer Når man udvikler nye systemer, kan det være
ekstremt vigtigt at vælge de rigtige udviklingsværktøjer. Ikke alle
programmeringssprog er egnede til alle typer opgaver. Vi har valgt i
eXperIT at fokusere på nogle få - gennemarbejdede og modne - produkter.
Vi kender disse produkter godt, men er stadig i stand til også at arbejde med andre
typer værktøjer.
Vi er ikke religiøse hvad værktøjer angår, og for en erfaren programmør
er det at skifte fra et værktøj til et andet sædvanligvis en kort proces.
XML Et nyere "buzz-word" som langsomt med sikkert vinder ind,
er XML (eXtendable Markup Language). I eXperIT mener vi at XML vil være
med til at løse mange af de nuværende problemer, og vi vil derfor følge
udviklingen meget nøje.
Generelt forsøger eXperIT at være up-to-date både hvad angår den "gamle" teknologi
(dvs. primært mainframes) og nyere teknologi (såsom client/server og internet).
Derfor vil informationen på denne side ikke være udtømmende. Skriv eller ring og hør
nærmere, hvis du har et specielt teknisk problem.
|
|
|
Copyright © eXperIT 2009 - Alle varemærker anerkendes / All trademarks are recognised.
|
|
|
|
|